Årets ISO-kvalitetsstempel er i hus

Hvert år inviterer vi i Altiden indenfor til ekstern revision af vores kvalitetssystem som en del af vores ISO 9001 certificering. I år fik vi endnu engang en positiv tilbagemelding.

I sidste uge var det tid for årets gennemgang af vores kvalitetssystem og de interne processer vi har for at støtte op om vores kvalitetsarbejde. Målet er at sikre, at vi altid leverer den bedst mulige kvalitet i den støtte, omsorg og pleje vi tilbyder.

Det er firmaet Qvalify, som laver revisionen og den eksterne revisor bruger godt fire dage på at dykke ned i vores rutiner både i vores administration og på besøg på en række af vores lokationer over hele Danmark. I år gik turen blandt andet til vores plejecentre i Nordjylland, hjemmeplejen på Sjælland og vores socialtilbud i Nordsjælland.

Stærkt kundefokus og engagerede medarbejdere
Revisionen vender hver en sten for at sikre, at vi lever op til ISO-certifikatets krav til systematik og struktur i kvalitetsarbejdet. I slutningen af besøget giver revisoren en tilbagemelding på, hvor der er styrker, og hvor virksomheden med fordel kan gå ind og arbejde yderligere med at løfte kvalitetsarbejdet.

Årets tilbagemelding var yderst positiv med fremhævelse af vores stærke kundefokus i alt hvad vi gør, systematiske kvalitetsarbejde, kompetente ledere og ikke mindst engagerede medarbejdere.

”Vi har et stort fokus på kvaliteten i vores daglige arbejde året rundt, men det er altid sundt med et blik udefra, som kan være med til at finde frem til vores blinde pletter. Det kan nogle gange være svært at se på sig selv med det samme kritiske blik, som når det er en udefra, og man kan jo altid blive bedre. Nu har vi fået et godt indblik i en række indsatsområder, hvor vi kan gå ind og forbedre og derved løfte vores kvalitetsniveau yderligere,” fortæller kvalitetschef i Altiden, Karin Kappel.

671202acd2fcee196f30ac194d6e3ab04444444444444444444444444