Altiden skal stå for driften af to plejecentre på Frederiksberg

Udbuddet om driften af plejecentret Akaciegården og det kommende plejecenter på Betty Nansens Allé, Betty III er netop afgjort.

Altiden får ansvaret for pleje og omsorg for 95 beboere på Akaciegården og 125 beboere på det kommende plejecenter på Betty Nansens Allé. Kontrakten løber i seks år med mulighed for forlængelse i yderligere tre år.

Borgmester Simon Aggesen (C) ser frem til samarbejdet:

”De ældres vilkår er afgørende her på Frederiksberg, og vi lægger stor vægt på, at alle skal have et trygt og aktivt liv med gode oplevelser, det gælder særligt beboerne på vores plejecentre. Derfor er det vigtigt, at kommunens bedømmelsesudvalg vurderer, at Altiden leverer den bedste kvalitet samtidig med at de vinder på den mest konkurrencedygtige pris alt i alt. Det giver mig meget høje forhåbninger til den hverdag, beboere, pårørende og medarbejdere kan se frem til,” siger han.

I Altiden er der stor glæde over det kommende samarbejde:

”Vi er glade for at været blevet valgt til at drive de to plejecentre på Frederiksberg. Kommunens store fokus på høj kvalitet, omsorg, selvbestemmelse og værdighed er også meget vigtige områder i Altiden. Med 20 års erfaring på området, så ser vi frem til, at vi sammen skal løfte opgaven og skabe en god og indholdsrig hverdag på de to plejecentre. Vi glæder os til at komme i gang og til det fremtidige samarbejde med kommunen, medarbejdere, beboere, og pårørende.” fortæller Miriam Toft, Administrerende direktør i Altiden.

Læs hele pressemeddelelsen på Frederiksberg Kommunes hjemmeside

 

 

a65e53ddca32a575064144ef1a6748ce\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\