Altiden Løvegade Slagelse søger ny kollega

Altiden Løvegade Slagelse søger ny kollega

Har du erfaring med at arbejde efter Servicelovens paragraf 85, og vil du være en del af vores arbejdsfællesskab? Drømmer du om et ansvarsfuldt og udfordrende job, hvor du kan være med til at præge fagligheden?

Hos Altiden Løvegade tilbyder vi støtte og vejledning til unge fra 18 år og op efter i henhold til Servicelovens § 85. Målgruppen er borgere med psykiatriske problemstillinger og/eller autisme-spektrum forstyrrelser eller andre udviklingsforstyrrelser.  

Hvad kan vi tilbyde dig?
Vi kan tilbyde dig en udfordrende og foranderlig hverdag, hvor der er fokus på godt tværfagligt samarbejde og en høj faglighed. Vi skaber løbende rammerne for et godt arbejdsmiljø samt trivsel og faglig udvikling, herunder supervision en gang om måneden. Vi lægger vægt på at tilbyde stærk metodeudvikling og arbejder rehabiliterende kombineret med en faglig tilgang på det pædagogiske område.

Vi arbejder efter VUM-modellen i tæt samarbejde med myndighed.

Vi søger en medarbejder, som har følgende faglige kompetencer:

  • Er uddannet pædagog, ergoterapeut eller lignende.
  • Har kendskab til og erfaring inden for autismeområdet samt begreberne recovery og psykosocial rehabilitering og ved, hvordan man i tæt samarbejde med borgeren skal omsætte begreberne til handling.
  • Har erfaring fra arbejde i socialpsykiatrien eller behandlingspsykiatrien.
  • Formulerer sig godt på skrift og i tale.
  • Er vant til daglig dokumentation samt at lave delmål, handleplaner og statusudtalelser.
  • Har kendskab til it på brugerniveau.
  • Er god til at strukturere sit arbejde og kan prioritere i sine opgaver.
  • Har gerne erfaring inden for kost og motion.

Og vi søger en medarbejder, som har følgende personlige kompetencer:

  • Er fagligt nysgerrig og kan lide at reflektere over egen praksis.
  • Er motiveret af stor variation i arbejdet og får energi af en uforudsigelig hverdag.
  • Kan bevare og udstråle ro og overblik, også i tilspidsede situationer.
  • Er hurtig til at falde til i nye sammenhænge og indgå i mange forskellige samarbejdsrelationer.
  • Får energi af arbejdet med mennesker og er i stand til at etablere en udviklingsorienteret og fagprofessionel relation.

Derudover søger vi en kollega, som også er indstillet på at arbejde alene i borgerens eget hjem og ud over sit faglige bidrag også bidrager positivt til udviklingen af vores fælles arbejdsmiljø.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i forhold til gældende overenskomst og efter principperne i Ny Løn. Vi ønsker, at du kan starte den 1. september 2020 eller snarest derefter. Arbejdstiden er 32 timer ugentligt hovedsageligt med fast arbejdstid og fortrinsvis i dagtimerne. Der kan forekomme aften- og weekendarbejde. Vi gør opmærksom på, at vi indhenter straffeattester ved alle nyansættelser. Hvis du har brug for yderligere information om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte socialchef Anne Sofie Hjorth på tlf. 41876589. Ansøgningsfrist er den 8. juli 2020 med afholdelse af samtaler den 9. og 10. juli 2020. Send din ansøgning, CV og evt. tilhørende bilag via knappen ”Søg stillingen” til højre. 

Søg stillingen

Kontakt os
Anne Sofie Hjorth
Områdeleder
annesofie.hjorth@altiden.dk
41876589

Løvegade
Løvegade 10B, 4200 Slagelse

Ansøgningsfrist
08 Jul 2020

Arbejdssted
Vestsjælland

43b48498966d9a396cfd12bd489e52ec@@@@@@@@@@@@@@@