Sådan tiltrækker vi medarbejdere til velfærdsområdet

Rekrutteringsudfordringer på velfærdsområdet fylder meget i debatten i disse tider. På tværs af brancher og politiske partier er der bred enighed om, at der skal gøres en særlig indsats for at flere vælger velfærdsjobs til. Det er helt essentielt for at sikre de bedste velfærdstilbud fremover, så der er velfærd nok til alle, der har brug for det.

I Altiden oplever vi også, at det kræver ekstra at tiltrække ansøgere til stillinger. Derfor har vi sammen med Dansk Erhverv sat spot på, hvad der skal til for at løse problemet i denne film.

Mød velfærdsstjernerne
Det handler om at være nysgerrig på, hvad det er der tiltrækker medarbejdere til branchen. Derfor har vi sat to velfærdstjerner i stævne for at høre, hvorfor de har valgt at arbejde i branchen, og hvad de synes er vigtigt. For dem hænger arbejdsglæden tæt sammen med relationen til borgerne, og det at være med til at skabe livskvalitet hos andre. Derudover lægger de også stor vægt på, at jobbet kan tilbyde gode udviklingsmuligheder og en karriere inden for velfærd på den længere bane.

Øjnene op for velfærdsjobs på tidligt og sent i karrieren
I filmen fortæller administrerende direktør i Altiden, Miriam Toft, hvad hun mener der skal til for at tiltrække flere til faget, så vi sikrer de vigtige hænder til velfærdsområdet. Her handler det om både at skabe opmærksomhed om mulighederne tidligt – gerne allerede på ungdomsuddannelserne og også at få de 50+ til at tilvælge velfærdsjobs ved et karriereskift senere i livet.

Se med i filmen her:

 

 

 

 

 

Link til film
https://youtu.be/ENd-YK0sfT4

Filmen er lavet sammen med Dansk Erhverv

906993cdb0ff39024c972bd942dfc0c2nnnnnnnnnnnnnnnn