Trivsel i hjemmeplejen giver bedre omsorg

Eva Hertz, psykolog, Ph.d. og stifter af Center for Mental Robusthed 

 

Nærvær og omsorg er omdrejningspunktet i den gode ældreomsorg. Det kræver professionalisme, faglighed og empati at møde borgernes behov i øjenhøjde med nærvær – altid. Det kan udtrætte medarbejdere følelsesmæssigt at yde omsorg i alle aspekter af ens job. Derfor er der en tydelig tendens til, at medarbejdere i en omsorgsfunktion har en højere risiko for at blive ramt af stress og empatisk udmattelse.

I Altiden har vi haft et tæt samarbejde med Center for Mental Robusthed om et udviklingsforløb målrettet de kollegaer, der hver dag yder omsorg til sårbare borgere i hjemmeplejen. Der er øget risiko for mistrivsel i omsorgsarbejdet, når man er i kontakt med borgere, der lider af en sygdom. Det har konsekvenser for medarbejdernes fysiske og psykiske trivsel og hvis ikke man bremser denne mistrivsel, kan det i sidste ende påvirke borgerne.

Vi har haft besøg af Eva Hertz, der er tidligere sygeplejeske. I dag er Eva Hertz psykolog, Ph.d. og har de sidste 30 år arbejdet som psykolog med fokus på mental robusthed.

Eva fortæller:
”Der er tendens til at udvikle en følelsesmæssig udmattelse i omsorgsarbejde. Det kommer af alt det svære, man oplever. Det giver magtesløshed, når vi ikke kan gøre noget ved det. Det kræver robusthed, hvis man vil undgå at blive stresset og empatisk udmattet.”

På kurset gennemgik deltagerne en række faglige metoder til at opbygge robusthed for at styrke ny adfærd og tankegang. De tre vigtigste greb var:

 

1) Ligesom mig

En måde man kan forebygge empatisk udbrændthed på, er at være opmærksom på, hvor meget vi mennesker ligner hinanden. Det gælder både i forhold til kollegaer og borgere. ”Det handler om, at man kan sige ’ligesom mig,’ når man oplever, at noget er besværligt,” forklarer Eva Hertz.

Pårørende er vores vigtigste samarbejdspartner for, at vi kan give den bedst mulige omsorg. Samarbejdet kan sagtens være udfordrende og her er dette værktøj specielt godt til at forstå de pårørende og borgernes behov, da vi alle har de samme forudsætninger – borgerene skal have den bedst mulige omsorg.

 

2) Tankefælder: Tanker er bare tanker

Det er en forudsætning, at man trives, for at kunne give den bedst mulige omsorg i mødet med borgere og beboere. Tankefælder eller katastrofetanker er som oftest negative tanker, der gør det svært at yde optimalt.

”En tankefælde er en forvrængning af virkeligheden. Så her skal man have fokus på ikke at drage konklusioner af disse katastrofetanker. Og det har vi trænet,” fortæller Eva.

Eva anbefaler en bevidst brug af åndedrætsøvelser og meditation, som kan hjælpe til at forebygge udbrændthed. Det føles revitaliserende og hjælper til at forebygge udbrændthed: ”Det er beroligende, fordi man går ind og arbejder med aktiviteten i det sympatiske nervesystem,” fortæller Eva.

Social- og sundhedshjælper i Altiden Martin Larsen fortæller om en episode, efter hans deltagelse på forløbet: ”Jeg er på arbejde og når et punkt, hvor det bliver lidt for meget, så jeg holdte lige bilen ind til siden. Eva havde lært mig, at når en tankefælde opstår, er det en god idé at stoppe op og trække lidt luft. Det er mærkbart. Det giver mig god energi. Tanker er jo bare tanker.” 

 

3) Ingen kan hælde fra en tom kande

Et gennemgående fokus er robusthedsfaktoren: selvregulering. Det er nemt at glemme sig selv, når man er et omsorgsfuldt menneske, der arbejder med at passe på andre.

For at kunne være den bedste version af sig selv, med mest mulig overskud, kræver det, at man også passer på sig selv. Eva hertz mener, at begrebet selfcompassion er et vigtigt element for ens robusthed:

Selfcompassion betyder at udvise den samme venlighed og omsorg over for sig selv, som man ville give til andre mennesker – ingen kan jo hælde fra en tom kande.

 

 

Velliv Foreningen

Det er Velliv Foreningen, der har støttet hele forløbet. Velliv Foreningens egen målsætning er at forebygge mentale helbredsproblemer i arbejdslivet. I Altiden kunne vi ikke være mere enige. Vi passer hver dag på sårbare borgere, og det er mindst lige så vigtigt at passe på vores kollegaer.

 

I Altiden vil vi gerne sige tusinde tak for det gode samarbejde til Velliv Foreningen, psykolog Eva Hertz og vores kollegaer ude i hjemmeplejen.

 

Vil du se flere af vores artikler?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev, så sender vi dig nyhedsbreve målrettet specielt til dig.

469e9c3fdd232af5387b4b4ea01cc8e6111111111111111111