Akaciegården

Betty Nansens Alle 2A, 2000 Frederiksberg Vis på kort

Pleje, Praktisk bistand, Sygepleje, Tilkøbsydelser
Kommunal kontrakt
Ældre
95

Altiden Akaciegården er et nyt og moderne plejecenter på Frederiksberg, som åbnede i 2016. Her findes 95 lejligheder – alle med egen altan. Akaciegården omkranses af en dejlig have, hvor der altid er mulighed for at finde en læfyldt krog med kig til smukke træer og farverige blomsterbede.

Det enkelte menneske

I Altiden er den enkelte beboer omdrejningspunktet for alt hvad vi foretager os. Beboerens selvbestemmelse prioriteres højt og derfor bestemmer man som beboer også selv, hvornår man vil stå op, hvilket tøj man vil have på, hvad man ønsker at spise, hvad man ønsker at foretage sig i løbet af dagen og hvornår man ønsker at gå i seng om aftenen.

Madglæde

Vi har stort fokus på mad og madglæde. Vi laver mad af gode, årstidsbestemte råvarer i vores eget køkken. Det er velsmagende, varieret og sund mad, der bidrager med de rigtige næringsstoffer. Vi laver retter både fra det traditionelle danske køkken og fra andre madkulturer, som smager fantastisk og taler både til øjne, næse og mund.

Vi lægger altid vægt på det sociale ved måltidet og opfordrer til, at de indtages i fællesskabet. Det er dog den enkelte beboer der bestemmer, så der er også mulighed for at indtage måltiderne i egen bolig.

Et aktivt hverdagsliv

I løbet af dagen er der tilbud om deltagelse i forskellige aktiviteter og træning. Den enkelte beboer støttes altid i at huske aftaler og følges til de forskellige aktiviteter, hvis der er behov.

Tingsted og Terapi er Akaciegården trænings og aktivitetsområde. Her tilbyder vi beboerne et bredt udvalg af vedligeholdende og styrkende aktivitets- og træningstilbud, der understøtter beboernes fysiske, psykiske, mentale og sociale færdigheder, så de har mulighed for at bevare og genfinde et aktivt, meningsfuldt og værdigt hverdagsliv på Akaciegården.

Tingsted og Terapi har en træningssal med gode træningsfaciliteter og et større lokale med plads til fælles beboeraktiviteter. Mange aktivitets- og træningsindsatser vil samtidig kunne forgå i beboerens eget hjem, på fællesarealer i huset/haven, ude i nærmiljøet eller til forskellige udflugtsmål. Alt efter de givne ressourcer, beboernes ønsker og behov og hvad der giver bedst mening for den pågældende aktivitet eller træning. Til udflugtsmål benyttes husets fælles bus, “Akaciebussen”.

Eksempler på aktiviteter er fællessang med div. musikere, bankospil, biblioteksordning, gudstjeneste med præst fra Flintholms kirke, madhold, filmfremvisning, forskellige årstidsbestemte kreative aktiviteter, strikkeklub, dame- og herreklub, fælles gymnastik, cykelhold, styrke- balancehold og hold med mulighed for terapeutstøtte til gennemførelse af individuelle “selvtræningsprogrammer”.

Vi tager også på forskellige udflugtsture, ex. til museum, naturområder, spisesteder, shopping steder og mere årstidsbestemte løvfalds- og julelysture. Akaciegården fejrer også  flere årstidsbestemte begivenheder bl.a. påskefrokost, høstfest, julefrokost og nytårskur.

Du er meget velkommen til at kontakte os, hvis du vil høre mere.

Luk
Vis hele beskrivelsen

Mere information om Akaciegården

Akaciegården består af 5 etager med 19 boliger på hver etage og i alt 95 lejligheder. Hver etage har et fælleskøkken og i forlængelse heraf en dagligstue. Der er 3 store fælles altaner til hver etage.

Lejlighederne findes i 19 forskellige størrelser, og alle har egen altan. Hver bolig består af en stue med mulighed for at opdele til soveplads, stort handicapvenligt indrettet badeværelse med toilet og brusebad, samt et lille tekøkken med køleskab. Man kan fra én kontakt i boligen styre solafskærmning, åbne/lukke et vindue og slukke loftlys i boligen.

07941c265f75d210d5731c4e0b228346|||||||||||||||||||||||||||