Hiort Lorenzen Plejecenter

Hiort Lorenzens Vej 69, 6100 Haderslev Vis på kort

Pleje, Praktisk bistand, Sygepleje, Tilkøbsydelser
Kommunal kontrakt
Ældre
DDownload datablad (PDF)

Altiden driver Hiort Lorenzen plejecenter i Sønderjylland.

Hiort Lorenzen plejecenter er beliggende i den nordlige del af Haderslev by. Det er et moderne plejecenter, som blev taget i brug i 1998. Hiort Lorenzen plejecenter består af en boligdel og en centerdel. Der er 58 boliger, der er bygget i 2 etager. Der er elevator flere steder i bygningen.

I centerdelen er der café, køkken, dagcenter, aktivitetslokaler og administrationskontor.

Havestuen er et lille skærmet miljø og fungerer som et beskyttet tilbud til beboere, der har behov for det.

Udendørsarealerne er indrettet med bl.a. små terrasser og stier, og på en solskinsdag er haven en spadseretur værd. I 2009 indviede vi den nyanlagte Sansehave med planter, lys og bænke. Den skaber rammen om mange gode timer for alle.

Centret er med stier forbundet til både Hiort Lorenzens Vej og Clausens Vej. Der er gode parkeringsforhold tæt på alle dele af centret. Der er desuden busstoppested lige uden for centret.

Boligerne, der alle er klassificerede som plejeboliger, er ejet af boligselskabet Domea og beboerne lejer sig ind. Det betyder, at lejligheden er beboerens egen bolig og på samme vilkår som i andre, almennyttige boliger.

Det enkelte menneske

I Altiden er den enkelte beboer omdrejningspunktet for alt hvad vi foretager os. Beboerens selvbestemmelse prioriteres højt og derfor bestemmer man som beboer også selv, hvornår man vil stå op, hvilket tøj man vil have på, hvad man ønsker at spise, hvad man ønsker at foretage sig i løbet af dagen og hvornår man ønsker at gå i seng om aftenen.

Madglæde

I Altiden er der et stort fokus på mad og madglæde. Vi arbejder kontinuerligt med nye tiltag, som kan bidrage til at løfte det gode madoplevelse for beboerne. Vi lægger altid stor vægt på det sociale og opfordrer til, at måltiderne indtages i fællesskabet. Det er dog den enkelte beboer der bestemmer, så muligheden for at indtage måltiderne i egen bolig er tilstede.

Hiort Lorenzen plejecenter har eget køkken, som hver dag producerer mad til cafeen og plejecentrets beboere.

Et aktivt liv

I løbet af dagen er der tilbud om deltagelse i forskellige aktiviteter og træning. Den enkelte beboer støttes altid i at huske aftaler og følges til de forskellige aktiviteter, hvis der er behov.

Vi markerer altid fødselsdage, årstider og højtider ved, at gøre noget særligt ud af maden, borddækningen og aktiviteterne.

Frivillige er guld værd

Altiden har et nært samarbejde med et korps af frivillige, der lægger et stort arbejde i berige beboernes liv. Det sker både gennem ture ud af huset, fællesarrangementer med sang og musik og forskellige andre tilbud målrettet målgruppen.

Pårørende er en vigtig ressource

Vi prioriterer et tæt samarbejde med beboernes pårørende. Vi tager de pårørende med på råd og inviterer til en deltagelse i det daglige liv på plejecentret.

Luk
Vis hele beskrivelsen

Mere information om Hiort Lorenzen Plejecenter

Centret er med stier forbundet til både Hiort Lorenzens Vej og Clausens Vej. Der er gode parkeringsforhold tæt på alle dele af centret. Der er desuden busstoppested lige uden for centret.

I Altiden er medarbejderne uddannede indenfor sundhedsområdet og er fagligt opdaterede i forhold til beboernes behov.

Medarbejderne arbejder ud fra Altidens værdier og har fokus på den enkelte beboers behov og ønsker.

56a976ad6683217b8b8c218e85df3356________________________