Vil du bo hos os?

– Sådan søger du plads eller tilbud om hjælp og støtte indenfor ældreomsorg

I Altiden har vi lang erfaring indenfor ældreomsorg og tilbyder en bred palet af tilbud. Alle bygger på, at vi gerne vil støtte den ældre i så vidt muligt at leve det liv, man har levet og fortsat ønsker at leve.
Et liv med frihed til selv at vælge, hvordan livet skal udfolde sig. Vi støtter op om et aktivt, værdigt og indholdsrigt ældre liv, hvor der er plads til stadig at følge sine interesser, være nysgerrig på livet og få nye oplevelser.

For at få en plads på et af vores tilbud, så skal dit behov først afdækkes af kommunen, så du kan få den rette økonomiske støtte til netop dit behov for hjælp.

Søg plads
Sådan søger du om plads på plejecenter eller tilbud om hjemmehjælp:

1. Kontakt din kommune
For at få plads på et plejecenter, dagcenter eller tilbud om hjemmehjælp, så skal du først visiteres af din kommune. Det betyder, at det første du skal gøre er at kontakte den kommune, hvor du bor. Du finder kontaktinformationerne på kommunens hjemmeside eller ved at ringe til kommunens hovednummer.

2. Ansøgning
Sammen med en visitator fra din kommune vurderer I dit behov og dine ønsker for støtte og hjælp i hverdagen. Du skal udfylde en ansøgning, som kommunen kan vurdere dit behov ud fra.

3. Vælg din omsorg
Når du har fået bevilget din støtte til ældreomsorg, så er det tid til at vælge, hvem der skal hjælpe dig, eller hvor du gerne vil bo. Når det handler om hjemmepleje, så kan du frit vælge mellem kommunens hjemmepleje eller den private leverandør, som kommunen har udpeget som fritvalgsleverandør. Hvis du søger plads på plejehjem eller dagcenter, så har du mulighed for at vælge mellem flere typer af plejehjem og hvor i landet, du vil bo.

Du kan læse mere om, hvordan du søger et ældretilbud hos Ældresagen.

 

 

1f58dd62c334450bfc992d38ba66ae48===========================